Bedre gensalgsværdi med rustbeskyttelse

68

rustbeskyttelse af undervognRustbeskyttelse er en klog investering på lang sigt. At rustbeskytte sin bil giver økonomiske fordele, der gavner bilejeren, når bilen engang skal sælges. Uanset om bilen er ny fra fabrikken eller nærmer sig 10-12 år, er en rustbeskyttelse et præventivt indgreb, der forlænger bilens levetid.

Tænk dansk, tænk fremad

Det danske klima, som både indebærer -10 grader og +25, er en udfordring for en bil, der er ny fra fabrikken. De nye biler kræver, at man ved en smule om, hvordan man fra producentens side tænker. Producenten skaber en bil, som sådan set er et udgangspunkt for den fremtidige køreglæde, men man skal selv sørge for vedligehold og præventive behandlinger, som en rustbeskyttelse for eksempel tæller som. Rustbeskyttelse sikrer, at bilen ikke ruster i den nærmere fremtid, og derfor kan man roligt begive sig ud på både vådt og tørt underlag.

Sikkerhed og økonomi i orden

Køber man ny bil, er det bedst at give bilen en omgang undervognsbehandling inden for et par måneder, da man med fordel kan sikre mod rust på forhånd i stedet for at vente til problemet opstår. Rust kan give utætheder, som koster mange penge i den sidste ende. Fordi karosseriet får en mindre tæthed, kan det give problemer for bilens såkaldte ”hulrum”. At rusten skaber utætheder er ikke bare dyrt, det er også farligt.

 

Har du planer om at sælge din bil, og har du ikke givet bilen rustbeskyttelse, så kan det betale sig at lægge nogle penge på dette område. Værdien af bilen vil givetvis stige markant, hvis man sikrer køberen, at bilen er rustbeskyttet. Dette er et område, hvor du aktivt kan sikre, at køber bliver overbevist om, at bilen er værd at købe. En bil med rustbeskyttelse er næsten obligatorisk i dag, og derfor kan køber blive demotiveret når han/hun erfarer, at der skal lægges en slat penge til rustbeskyttelse oven i købet.

Vintersæsonen er en rust-kickstart

De fleste ved, at vintersæsonen er hård for bilerne på de danske veje. Salt stryges med gavmild hånd på vejene, fordi det sikrer bilisterne bedre imod de glatte veje, men salt er en katalysator for rust. Er man indehaver af en bil, der ikke er rustbeskyttet, så vil den danske vinter være hård ved bilens understel. Rusten er en reaktion på en kemisk forbindelse, som man i dag kan sikre sig imod, og hvis ikke man gør det, vil man hurtigt kunne ane de synlige rustspor.

Få tredjepart med på vurdering

At købe brugt bil har sine økonomiske fordele – til en vis grad. Man sparer penge på selve bilens totalpris, men man ender måske med at købe katten i sækken. Brugte, gamle biler har ofte en del rust, som følge af mange års kørsel. Når man køber brugt bil, bør man få sit lokale autoværksted til at vurdere, hvorvidt det kan svare sig at give bilen en rustbeskyttelse, hvis den ikke i forvejen er beskyttet, og det kan faktisk være for sent. Har bilen i forvejen meget rust, vil man næsten være nødsaget til at skifte delene for derefter at give bilen en rustbeskyttelse, og det siger sig selv; det koster flere penge.

God ejer = god bil

En bil, der bærer præg af at være vedligeholdt, er som regel særligt eftertragtet, da det er lig med en mindre risiko for køberen. En ejer, som sørger for reparationer, serviceeftersyn og rustbehandling, vil ofte være bedre stillet særligt på det private marked – modsat en ejer, som ikke prioriterer vedligeholdelsen.

 

Hvis du vil give dit bilsalg de bedste betingelser, må du nødvendigvis lægge lidt arbejde i det. Har du repareret din bil, så snart der har været en skade, og er der sørget for rustbeskyttelse og anden vedligehold, vil du være godt på vej til et fair bilsalg, hvor dine chancer for en god pris og et hurtigt salg er forbedrede.

No votes yet.
Please wait...
DEL