Hvad er bredbånd

21

Er du i tvivl om, hvilken bredbåndsteknologi du skal vælge? Så tag et kig her, hvor vi giver dig en komplet guide til de mest udbredte måder at få internetforbindelse på.
Teknologien er under konstant forandring, og infrastrukturen i det danske land udbygges markant disse år. Derfor sker der ligeledes en udvikling i mulighederne for internethastighed, og hvad der før var umuligt på din adresse, kan i dag være en realitet.

Du bør derfor regelmæssigt tjekke op på udbuddet ved din adresse, så du hverken går glip af besparelser eller hurtigt internet. Se udvalget på din adresse her, og find ud af om du kan få hurtigere internet og/eller bedre priser.

Hvad betyder bredbånd, og hvordan får jeg internet?

Bredbånd er et begreb for, hvordan du bliver forbundet til internettet gennem nutidens mest brugte teknologier heriblandt mobilt bredbånd, fibernet, satellit samt internet via kabel eller et telefonstik. En bredbåndsforbindelse vil altså give dig adgang til internettet, og bredbånd er derfor en nødvendighed for de fleste danske husstande.
Dette er selvfølgelig med udgangspunkt i, at du har en kompatibel enhed såsom en computer, tablet eller smartphone. Så snart du har en kompatibel enhed samt en bredbåndsforbindelse, vil du altså have adgang til internettets mange muligheder såsom at tjekke mails og netbank, benytte de sociale medier, se live tv-streaming samt downloade musik – listen er efterhånden uendelig.

Guide: Her er de 4 mest udbredte måder til at få fastnet på

I dag er de mest udbredte teknologier til at få fastnet:
Internet via kabel-tv stikket (COAX)
Internet via telefonstikket (xDSL)
Fibernet
LAN

Hvad betyder COAX (internet via kabel-tv stikket)?

COAX står for koaksial og beskriver en kabeltype, der kan bruges til at levere både internet, radio og tv. Internet med COAX-forbindelse benytter sig direkte af kabel-tv-stikket, så du både modtager tv og internet igennem samme kabel. COAX er sammen med fibernet en af fremtidens bredbåndsteknologier, og det vil på sigt blive muligt at levere symmetriske (lige høje download og upload -) hastigheder på over 1000 Mbit/s.
Teknologien har dog også sine udfordringer. Blandt andet er der tale om delt båndbredde, som betyder, at hastigheden nedsættes efterhånden som flere og flere benytter sig af internettet. Derudover er COAX-teknologien ikke tilgængelig for alle i hele Danmark.
Udbydere som blandt andre YouSee og Stofa har investeret i COAX-teknologien og opgraderer i øjeblikket deres netværk for at kunne udbyde symmetriske hastigheder over 1 Gbit/s. Dette er dog en hastighed, de færreste reelt har brug for, selvom der streames fra flere enheder. Derfor handler investeringen fra teleselskaberne mere om at sende et signal til kunderne om, at COAX-nettet er en teknologi med fremtid i.

Hvad betyder DSL (internet via telefonstikket)?

DSL (Digital Subscriber Line) er en betegnelse for bredbåndsforbindelser leveret via almindelige telefonnetkabler, hvorfor det også er den mest udbredte internetløsning i hele Danmark. Det bliver ofte omtalt som det almindelige bredbånd og kræver ingen større installationer at få adgang til. DSL kører på kobbernettet, hvilket er det samme som den helt almindelige telefonlinje.
Telefonlinjen består af to kobbertråde, som sammen opretter et analogt signal. Du skal dog benytte et DSL-modem for at oprette internetforbindelse. Et DSL-modem er en hardware komponent, der er bygget til at forbinde en computer eller en router til en DSL-forbindelse. Det smarte ved DSL er, at man kan bruge telefonlinjen til at skabe en standard telefonforbindelse og en internetforbindelse på samme tid.
Hastigheden på et DSL netværk kan variere meget i forhold til, hvilken DSL teknologi, du benytter. Der findes forskellige typer af DSL-teknologi, som alle går under fællesbetegnelsen xDSL. I Danmark er de mest populære ADSL og VDSL, som du kan læse mere om her. Udbydere af DSL-teknologien er blandt mange andre Bolig:net, Telenor og Dansk Net.

Hvad betyder fibernet?

Fibernet er en type internetforbindelse, hvor signalet føres gennem lyslederkabler eller optisk fiber, der er nedgravet i jorden. Fibernet er derudover kendetegnet ved at levere symmetriske og hurtige hastigheder. Muligheden for at få lynhurtigt fibernet er dog geografisk begrænset, og er derfor endnu ikke en mulighed for alle danskere.
Fibernet refererer til en type kabel, der også kaldes for lyslederkabler eller optiske fibre, idet signalet bliver transporteret via lys mellem hovedcentralen og slutforbrugeren. Kablerne er lavet af enten tyndt plastic- eller glasmateriale og fungerer som sagt ved at transportere signalet ved hjælp af lys. Hvert lyssignal påvirker derfor heller ikke hinanden, hvilket betyder, at det enkelte fiber kan rumme en enorm kapacitet uafhængigt af de andre fibre.
Du modtager signalet i din husstand ved at have en såkaldt fiberboks siddende i hjemmet, hvortil du skal have kabler fra fiberboksen til en trådløs router. Du kan læse mere om fibernettet her. Udbydere af fibernet er blandt andre Waoo og Stofa.

Hvad betyder LAN?

LAN (Local Area Netork) er et udtryk for en teknologi, der kan skabe fast internet. Det henviser til et net af computere, der er fast forbundet med hinanden og som befinder sig indenfor et geografisk begrænset område. LAN gør det muligt at koble mange computere sammen i et hurtigt lokalt netværk, hvor der er mulighed for deling af eksempelvis data og printer.
Et LAN-net består altså af to eller flere computere indenfor samme bygning(er). Computerne er typisk forbundet med både netkort og kabler og kan derved udnytte alle ressourcer, der findes på nettet. Forbindelsen er enten wireless LAN, der benytter WiFi-teknologi til at forbinde computernetværket gennem en central trådløs router eller wired LAN, der forbinder netværkets computere til en central router gennem ethernet-kabel eller et USB-kabel.

Hvilken teknologi kan jeg få?

Der er et stort udbud af bredbåndsudbydere i Danmark, derfor kan du med stor sandsynlighed modtage en eller anden form for bredbåndsforbindelse. Spørgsmålet er bare – gennem hvilken teknologi? Da din geografiske placering er bestemmende for hvilken hastighed og hvilken slags teknologi, du kan modtage, kan du blot indtaste dit postnummer i vores sammenligningsportal og se, hvilken type internet du kan modtage.
Du kan eventuelt også skrive din adresse ind på tjekditnet.dk, en side udarbejdet af Energistyrelsen, som kan give dig et præcist billede af tilgængelige teknologier, udbydere og potentielle hastigheder på din adresse.
Internet via telefonstikket (xDSL) har gennem årene været den mest udbredte bredbåndsforbindelse i Danmark, idet den er stort set landsdækkende. Altså har de fleste danske husstande i dag adgang til at kunne modtage internet via telefonstikket uden nogen større installationer, da xDSL giver mulighed for bredbåndsopkobling til internettet over det almindelige telefonnets kabler. Priserne er typisk konkurrencedygtige, og du kan her oftest få en samlet pakkeløsning med internet og tv. Dog er der her på det seneste sket en større tilflugt til fibernetsabonnementer samt abonnementer via kabel-tv-nettet.
Abonnementer via kabel-tv-nettet (COAX) samt fibernettet udgjorde i 2015 for første gang nogensinde, en større andel end de kobberbaserede abonnementers andel (xDSL), som i slutningen af 2015 udgjorde et procentpoint mindre, skrev Energistyrelsen i deres rapport “Telestatistik 2015”. Dette sker blandt andet fordi, at fibernettet samt kabel-tv-nettet rummer mulighed for højere bredbåndshastigheder.

Sammenlign bredbånd: Her skal du være opmærksom

Det kan let virke uoverskueligt at skulle vælge blandt alle løsningerne til bredbånd. Derfor vil vi nu guide dig igennem de væsentligste faktorer udover teknologi, du skal være opmærksom på, når du vælger bredbåndsløsning.

Tilgængelighed og dækning

Din adresse er en yderst betydningsfuld for dit udvalg af bredbåndsløsninger, og det kan til tider være lidt af et lotteri, hvilken hastighed og pris du kan få. Selv på en helt almindelig villavej, kan du opleve forskellige hastigheder end din nabo. Den mest udbredte bredbåndsteknologi, altså internet via telefonstikket (xDSL), er eksempelvis i høj grad afhængig af afstanden mellem dig og centralen, og er det man kalder støjfølsom. Det vil sige, at jo længere du kommer fra centralen, desto lavere vil hastigheden være. Teknologier såsom fibernet og internet via kabelstikket (COAX) har dog ikke dette problem, men er dertil overhovedet ikke mulige for flere husholdninger i Danmark. Indtast dit postnummer i vores sammenligningsportal for at finde ud af udbuddet for din husstand.

Pris

Prisen på bredbånd er typisk omfattet af en installationpris, eventuel oprettelsespris samt en månedlig ydelse. Her er det igen meget individuelt, hvor meget du skal af med. Mobilt bredbånd er som regel det billigste og starter fra omkring 99 kroner om måneden, hvor fibernet samt internet via kabel-tv og telefonstikket starter på omkring 199 kroner om måneden. Selvom mobilt bredbånd godt nok er det billigste, har klart de fleste i dag enten fibernet eller internet via kabel eller telefonstikket, idet der findes et dataloft på de billigste mobile bredbåndsabonnementer, som de fleste vil overskride. Desuden kan det sagtens have en indvirkning på prisen, om du vælger at samle din bredbånds- og tv-løsning, da flere teleselskaber tilbyder rabatter, hvis du samler disse to løsninger under samme selskab.

Ekstra fordele

Som sagt tilbyder flere teleselskaber en favorabel pris, hvis du samler TV og bredbånd. Du kan ligeledes være ude for, at nogle selskaber tilbyder rabatter på mobilabonnementer, hvis du samler dit bredbånd og mobilabonnement hos en udbyder. Dette gør YouSee blandt andre, hvor du får dobbelt op på data på dit mobilabonnement, hvis du er bredbåndskunde hos selskabet. Derudover tilbyder flere selskaber andre ekstra fordele inkluderet i prisen, såsom tv-streamingtjenester, routere og sikkerhedspakker. Dette skal du være opmærksom på, inden du vælger din endelige løsning, da prisen i længden kan blive billigere for dig, idet du ikke efterfølgende behøves at investere heri.
Vi håber, du fik svar på spørgsmålet: Hvad er bredbånd? – og at du aldrig skal være i tvivl mere.

En artikel i samarbejde med samlino.dk

No votes yet.
Please wait...
DEL