Hvad er en Bobestyrer?

177

Når en afdød persons aktiver og passiver skal opgøres, så foregår dette normalt i skifteretten eller ved et privat skifte. Hvis der af en eller anden grund opstår tvivl om arverettigheder, eller der er andre uregelmæssigheder, så kan skifteretten udpege en bobestyrer.

Skifteretten har på forhånd valgt en række af advokater, som har ekspertise indenfor behandling af dødsboer og erfaring med at fungere som bobestyrer. Slutteligt kan afdøde også i et testamente have udpeget en person til bobestyrer.

I hvilke tilfælde skal et dødsbo behandles af en bobestyrer?

Der er mange forskellige scenarier, hvor et dødsbo kan blive udleveret til en bobestyrer. Disse er:

  • Dødsboet udleveres, hvis en arving kræver det
  • Dødsboet udleveres, hvis det er insolvent – det vil sige, at passiver overstiger aktiver
  • Dødsboet udleveres, hvis alle arvinger er insolvente eller ikke er myndige
  • Dødsboet udleveres, hvis afdøde har fremsat krav om det – dette krav kan dog tilsidesættes af skifteretten i særlige tilfælde
  • Dødsboet udleveres, hvis der er tvivl om, hvem der skal arve – eller hvis arven skal tilfalde statskassen
  • Dødsboet udleveres, hvis der er påbegyndt et privat skifte, som efter ønske fra en arving skal overgå til ordinært skifte
  • Dødsboet udleveres, såfremt arvingerne ikke inden for rimelig tid træffer beslutning om den form for skifte, som de ønsker

Hvilke opgaver skal bobestyreren varetage?

Bobestyreren skal kort sagt sørge for, at opgørelsen over dødsboets gæld og formue behandles efter lov og ret. Han eller hun skal se til, at alle arvinger gøres opmærksomme på dødsfaldet – og han eller hun skal samtidig forestå al kommunikation med eventuelle kreditorer. Læs også om privat skifte

Bobestyrerens opgaver er langt overvejende af administrativ art – selvfølgelig med vægten lagt på det faktum at opgørelsen af dødsboet kommer til at foregå på en ordentlig og forsvarlig måde.

Hvordan er forløbet, når bobestyrer behandler et dødsbo?

Først og fremmest skal bobestyreren finde ud af, hvem arvingerne er. Dette gør han eller hun, når sagen er udleveret fra skifteretten. Derefter skal der indrykkes et såkaldt proklama i Statstidende, hvor eventuelle kreditorer, inden for et nærmere bestemt tidsrum, skal gøre deres krav gældende.

Efter proklamafristen – som er på otte uger – skal der laves en åbningsstatus, der viser en foreløbig opgørelse over aktiver og passiver. Denne skal sendes til arvingerne, SKAT og skifteretten.

Bobestyreren kigger herefter nærmere på de krav, som er anmeldt. Hvis arvingerne ikke har nogen indvendinger til disse krav, da godkendes de.

Til slut udarbejder bobestyreren en boopgørelse, som viser, hvor meget hver enkelt arving skal arve. Denne boopgørelse sendes også til SKAT og til skifteretten, hvor begge instanser skal godkende den. Det kan tage op til tre måneder.

Bobestyreren træffer i øvrigt beslutninger om boet. Dog skal væsentlige beslutninger altid forelægges boets arvinger. Der kan indkaldes til såkaldt bomøde, hvis en arving ønsker det.

Hvad med gæld i dødsboet?

Når boet er gjort op, og det eventuelt opdages, at der er mere gæld end formue, så er det vigtigt at gøre opmærksom på, at arvingerne ikke hæfter for denne gæld. Såfremt boet er insolvent, vil bobestyrer behandle det som et konkursbo og fordele eventuelle aktiver mellem de kreditorer, som tidligere har gjort deres krav gældende.

Utilfredshed med bobestyrer

Der kan klages over bobestyreren, hvis arvingerne finder, at han eller hun har truffet en uhensigtsmæssig beslutning. Klagen skal stiles til skifteretten eller til bobestyreren, som herefter har to uger til at tage stilling til klagen. Vær opmærksom på, at den klagende part kan komme til at betale omkostninger for sagens behandling.

Skal du sælge hus? Få et uforpligtende salgsvurdering hos Just-sold.dk – de samarbejder med 140 ejendomsmæglere landet over – Læs mere her

No votes yet.
Please wait...
DEL