Lej en pølsevogn – nej prøv en foodtruck

Lej pølsevogn og foodtruckI mange år har man brugt at hyre en pølsevogn, når natmaden skulle serveres til en fest eller et andet arrangement. Det har fået smilene frem hos gæsterne og kunne virke som en glædelig overraskelse som afslutning på en glad og festlig aften. Nu er det dog ikke nyt mere at blive præsenteret for denne løsning på natmaden. Så det er tid til at prøve noget helt nyt! Har du overvejet at leje en Food Truck der kan levere maden til hele aftenen?

Hvad er en Food Truck?

En Food Truck er en bil med indbygget køkken. Bilerne kan lejes på nettet og er ideelle både til konfirmationer, sommerfester, bryllupper, konferencer, temafester, julefrokoster, private fester og events af forskellige slags. Når du lejer en Food Truck, får du kokken med og er dermed garanteret en førsteklasses madoplevelse, der giver dit arrangement et ekstra tvist, som deltagerne vil huske med glæde i lang tid.

Læs meget mere om mulighederne på TastyTown, der lejer ud i hele Danmark.

Det internationale køkken

Der er mange forskellige slags mad at vælge imellem, når man skal bestille en Food Truck. Der er mad fra alle verdenshjørner – Asien, Sydamerika, Mellemøsten, Indien, USA og de mere velkendte europæiske varianter fra Italien, England og så videre. Så der er noget for en hver smag. Problemet kan være at vælge mellem alle de spændende muligheder! Hos nogle Food Trucks er det muligt at få en hel menu sat sammen efter jeres behov, og hos andre er det én ret de leverer. Du skal selvfølgelig vurdere, hvad der passer bedst til det arrangement du skal holde. Er det en decideret fest skal du nok overveje at vælge en Food Truck, der kan levere en menu. Er det en kortere event som for eksempel en lancering af et nyt produkt eller lignende, er det helt fint med en ret.

Street Food

Food Trucks kommer i kølvandet på de meget populære Street Food steder, der er poppet op rigtig mange steder indenfor de sidste 2 til 4 år. Street Food er karakteriseret ved at være kvalitetsmad eller rettere kvalitets-fast food. Ikke forstået som usund mad, men som det det engelske ord siger – mad der er hurtig tilberedt og hvor man ikke nødvendigvis skal føle, at man sidder på en restaurant. Det er et koncept, der er blevet populært, fordi man kan komme en flok venner eller en familie med vidt forskellige præferencer, hvad angår mad, og alle kan finde noget de synes er rigtig lækkert. Det gør det til en meget anderledes og meget mere uformel oplevelse end at skulle sidde på en restaurant.

Det uhøjtidelige og afslappede

Food Trucks emmer også af noget uhøjtideligt, der lægger op til en mere uformel komsammen end en treretters menu, der serveres af serveringspersonale. Når man har lejet en Food Truck, lejer man sig dermed også ind på et mere afslappet koncept, som er oplagt at føre videre over i selve festlokalet, konferencerummet eller teltet i haven. For eksempel kan man indrette inde- eller uderummet i enten små grupper af pallemøbler, sækkestole eller andre afslappede møbler, eller man kan sætte smalle langborde op, så det ligner et gadefesttema. I det hele tager passer en Food Truck rigtig godt til en temafest, fordi den understreger den uhøjtidelige stemning og gør at gæsterne hele tiden bevæger sig frem og tilbage og på den måde får snakket med de andre gæster. Når en Food Truck leverer maden gør det ikke noget, at det hele er lidt mere primitivt end til en almindelig familiefest eller firmaarrangement.

Hop ud i det – prøv noget nyt!

Nogle gange er det svært at få sig selv til at prøve noget nyt. I dette tilfælde er selve konceptet med gadekøkkener og Street Food dog blevet så populært blandt næsten alle aldersgrupper, så det ikke er risikabelt at trække det ind i festverdenen også. Det vil være et friskt pust, der bringer glæde og nye oplevelser.

No votes yet.
Please wait...
DEL