Oplev det afrikanske kontinent

13

Det afrikanske kontinent byder på rigtig mange spændende oplevelser, men det er blevet lidt overset til fordel for andre kontinenter de seneste år. Rejsende tager i langt højere grad til Asien eller Nordamerika, når de skal udenfor Europa. Det er dog rigtig synd, for der er rigtig mange spændende ting at opleve i Afrika. Vi kommer med nogle bud her på nogle af de mange oplevelser, der ligger og venter på dig i Afrika. Klik her for at se, de safarirejser vi anbefaler.

Safari – oplevelsen over dem alle

Safarirejsen er for mange den ultimative rejse til Afrika. Der kommer du virkelig tæt på den afrikanske natur og det afrikanske dyreliv. Det er en helt anden oplevelse at sidde fem meter fra en løve, når den sidder på savannen, frem for når den sidder i et bur i zoo. Du kan se, høre og lugte løven helt tydeligt, og det er svært ikke at blive en lille smule bange, selvom det hele er sikkert og forsvarligt.
Når det kommer til safarirejser, er der noget for enhver pengepung. Det kan være billige rejser af en uges varighed til for eksempel Kenya eller Tanzania. Det kan også være dyrere rejser, hvor der er fokus på luksus og eksklusive oplevelser til lande som Botswana. Så tag på safari rejse og få nogle fantastiske og spændende oplevelser for livet.

Stå i kanten af Sahara

Et andet spændende sted at opleve i Afrika er de nordafrikanske lande som Marokko og Egypten. Begge lande grænser op til den store Sahara ørken, og det er en helt fantastisk oplevelse at se bakkerne af sand, der strækker sig så langt øjet rækker.
Besøget i Sahara kan du for eksempel kombinere med en badeferie og et besøg ved pyramiderne i Egypten. Du kan også kombinere det med en tur til Marrakesh i Marokko, hvor du både kan besøge den gamle bazar og se den moderne bydel.

Victoria vandfaldet og The Garden Route

I det sydlige Afrika er der rigtig meget at opleve på en enkelt rejse. Selvfølgelig kan du komme på safari i Sydafrika og se alle de vilde dyr, men området kan også meget mere end det. Du kan for eksempel se det store Victoria vandfald, der ligger på grænsen mellem Zambia og Zimbabwe. Hvis du vil have mest muligt ud af vandfaldet, skal du se det fra begge breder.
I Sydafrika har du mulighed for at køre på The Garden Route. Det er en rute, hvor du kører langs med havet, men hvor du også kører i nogle meget frodige områder, hvor de for eksempel dyrker en masse frugt. Det er en meget smuk rute, som du nemt kan køre på egen hånd.

Oplev gorillaerne i Uganda

En fjerde oplevelse i Afrika, der bestemt er værd for dig at overveje, er at se gorillaerne i Uganda. De lever i skoven, hvor du går rundt med en dygtig guide, der hjælper dig med at finde frem til gorillaerne. Det er ikke mange forundt at se de store menneskeaber i deres rette element, og det er derfor en helt særlig oplevelse at gøre det.

No votes yet.
Please wait...
DEL