Slip af med mos og alger

356

Algerens hvordan6 gode råd: Sådan undgår du mos og alger på taget

De fleste tage vil i løbet af sin levetid blive ramt af mos og/eller alger, hvilket ofte sker mere end blot én gang. Mange tyr derfor vil mos- og algebehandling for at få bugt med problemet, da mos og alger kan skade tagets visuelle udtryk, ligesom nogle også argumenterer for, at det ødelægger tagets kvalitet.
Inden man kommer til mosbehandling og algebehandling er der dog en række ting, man selv kan gøre for at holde mos og alger for døren. I det følgende vil vi derfor introducere dig til tagrensning og andre præventive tiltag, der kan hjælpe dig godt på vej.

Råd nr. 1: Flade tage er mere sårbare

Man ser i langt højere grad mos og alger på tage, der er flade fremfor stærkt hældende tage. En tommelfingerregel er derfor, at man bør lægge sit tag med en hældning på mindst 20-25 grader, da regnvand og fugt i så fald har nemmere ved at løbe af taget og ned i tagrenden. Hvis du derfor endnu ikke har lagt dit tag, er dette en god overvejelse at have med.

Råd nr. 2: Sørg for gode udgange til vandet

I samme forbindelse er det vigtigt, at du så også sørger for, at regnvand og fugt kan løbe væk fra taget nemt. Det betyder, at de veje, som vandet skal følge væk, skal være rene og ikke tilstoppede. Typisk er dette husets tagrender, hvilke du derfor jævnlig bør tjekke. Problemet er gerne størst i efterårs- og vintermånederne, da nedfaldne blade og grene risikerer at sætte sig i tagrenden sammen med et andet skidt.
Det er dog ikke kun tagrenderne, det gælder. Der kan også være blokader på selve tagstenene og andre materialer, der skal lede vandet væk.

Råd nr. 3: Fjern alger og mos jævnligt

Det er dog sjældent muligt at holde begyndende mos og alger helt for døren. For at undgå en af de helt store algebehandlinger er det derfor en god idé, at du fjerner mos og alger på dit tag, når du kan se begyndende tegn på dette. Som tommelfingerregel er det typisk kun nødvendigt én gang om året eller hvert andet år, og det kan typisk klares i løbet af en enkelt dag.
Hvis du finder tegn på mos og alger, bør du blot fjerne dette med varmt vand og en blød svamp eller børste, sådan du ikke laver skade på tagstenene. Hvis dette ikke helt kan klare opgaven, findes der en række skånsomme og miljørigtige produkter, du kan bruge til algebehandlingen, hvorefter tegn på mos og alger vil fordufte.

Råd nr. 4: Brug ikke højtryksrenser

Det kan være fristende at tænke, at nu skal algerne have en ordentlig omgang! Den letteste og mest ligetil måde virker umiddelbart til at være brug af højtryksrenser, men dette kan have store konsekvenser. Først og fremmest risikerer du at sprøjte en stor mængde vand ind i tagkonstruktionen, hvilket kan være svært at komme af med. Dette kan føre til fugt og vandskader.
Ydermere spuler en højtryksrenser også med så stor kraft, at det faktisk kan skade taget.

Råd nr. 5: Fjern kilden til problemet

Man kan aldrig sige sig helt fri for mos og alger på taget, men du kan måske gøre noget ved roden til problemet. Hvis du har store træer eller buske i umiddelbar nærhed af taget, kan træerne og buskene måske skygge for taget, hvilket skaber grobund for netop mos og alger. Ydermere kan nedfaldne blade og grene bidrage yderligere til problemet.

Råd nr. 6: Vær opmærksom ved eternittage

Hvis du ønsker at udføre tagrensning på dit eternittag, skal du være opmærksom på, om dette indeholder asbest. Flere ældre eternittage indeholder nemlig det sundheds- og miljøskadelige stof, asbest. Hvis du er i tvivl om, hvor vidt dit tag indeholder asbest, kan du tjekke den kode, der er indprintet i taget. Hvis koden starter med 4 eller 5, er der ikke asbest i. Hvis det starter med 0 eller 1, er der asbest i med garanti. Kontakt evt. Cembrit A/S, såfremt du er i tvivl.

 

tilbud algerens

No votes yet.
Please wait...
DEL