Guide – Sådan behandles et dødsbo

127

dødsbo behandlingStår du med et dødsbo, er det rart at vide, hvordan processen omkring boet er juridisk. Hvem gør hvad, og hvordan skal du forholde dig til det hele? Det er nogle af de spørgsmål, vi hjælper dig med at svare på. Læs med her, hvis du ønsker at blive klogere på, hvordan et dødsbo behandles.

Hvordan anmeldes dødsfaldet?

Kort tid efter dødsfaldet informeres præsten. Det er den afdødes nærmeste, som informerer præsten om dødsfaldet. Præsten informerer nu til folkeregisteret og skifteretten, at et dødsfald har fundet sted og meget kort tid efter, vil skattevæsenet blive informeret. Derfor er det eneste, du skal gøre i denne situation, at kontakte en præst.

Til selve begravelsen

Til en begravelse er det oftest familien og venner af familien og den afdøde, som mødes og får taget en god afsked med den afdøde. Har den afdøde ingen familie, er det en sag, som kommunen vil tage sig af. Derfor er begravelsen en part, der ikke kræver noget rent juridisk.

Skifteretten skal tage stilling til dødsboet

Det er nu op til skifteretten at afgøre, hvad der skal ske med dødsboet. Som pårørende skal du sørge for, at værdier bliver opbevaret sikkert. Du har ikke lov til at fordele genstande og værdier mellem de pårørende eller at sælge ud af den afdødes ting. Ligeledes må regninger ikke betales. Derfor skal du blot sørge for, at værdier er i sikre hænder, indtil skifteretten har truffet en beslutning om, hvordan boet skal behandles.

Når beslutningen er truffet

Står du som kontaktperson, vil skifteretten kontakte dig ca. fire uger efter dødsfaldet. Somme tider kan sagen behandles via et telefonopkald, mens det andre gange er nødvendigt med et møde i skifteretten. Hvad der findes ud af er individuelt fra sag til sag. Men som kontaktperson skal du være forberedt på at høre fra skifteretten.

Bo- eller ægtefælle udlæg

Om boet skal behandles som bo- eller ægtefælle udlæg, afhænger af den afdødes formue. Overstiger den ikke 41.000 kroner, kan boet behandles som boudlæg, og har den afdøde samt ægtefællen en samlet formue på under 720.000 kroner, bliver hele boet udlagt til ægtefællen. Hvis den afdøde har børn, kan ægtefællen blive siddende i uskiftet bo.

Et privat skifte

Boet kan også overgå til et privat skifte. Det kan ske, hvis arvingerne er enige om et privat skifte. Sommetider er der uenighed, og så skal boet overgå til bobestyrer behandlingen. En bobestyrer er en advokat, som oftest bliver udpeget af skifteretten. Et privat skifte kan kun ske, hvis boet er solvent. Det betyder, at der skal være overskud i huset, når alle udgifter er trukket fra alle værdier. Er boet insolvent (at der er underskud), er det muligt for en arving at dække underskuddet. Der må ikke sælges ud af den afdødes værdier, da der så er risiko for at komme til at stå i gæld.

Er du uenig med skifteretten?

Hvis du er uenig i den beslutning, som skifteretten har truffet, har du mulighed for at klage til landsretten. Du bør dog tænke dig godt om, inden du gør dette. Oftest er der god bagtanke bag beslutningen, og en retssag kræver mange ressourcer.

Brug af en advokat

Føler du dig ikke tryg ved situationen, kan du med fordel benytte en advokat. Her vil advokaten sørge for, at alle de juridiske parametre går rigtigt til, og du vil blive meget klogere på, hvordan du står i den pågældende situation. Udgiften til en advokat kan være godt givet ud, og du kan få ro i sindet.

Henvend dig ved tvivl

Er du i tvivl om noget i forbindelse med behandlingen af et dødsbo, kan du kontakte skifteretten eller kommunen for at få svar på dine spørgsmål. Det er bedre at spørge en gang for meget end en gang for lidt, og det er de færreste, der er 100% sikre på, hvordan de skal forholde sig i samtlige situationer.

Gem

Gem

Skal huser også sælges? Få en salgsvurdering gennem Just-sold.dk – 140 ejendomsmæglere landet over og helt uforpligtende – Læs mere her

No votes yet.
Please wait...
DEL