Valg af varmekilde

12

Valg af ny varmekildeDet skal være billigt, nemt og sikkert, men det må da også godt være godt for miljøet.

Der skiftes fra Oliefyr og elvarme som aldrig før, når vi køber gamle huse. Det primære mål er bestemt ikke hensynet til miljøet, men vore egen pengepung.

Men hvad er billigt på lang sigt og hvilken type varmekilde bør du vælge?

Vi ser her på de mest populære muligheder for opvarmning af boligen og hvad du bør være særligt opmærksom på ved hver type varmekilde.

Fjernvarme

Godt 60% af alle danske boliger ligger i et område med mulighed for tilslutning til fjernvarme. Installationen koster omkring 30.000 og det er muligt at få både energitilskud samt håndværkerfradrag ved skifte fra ældre umoderne varmekilde f.eks. oliefyr.

I langt de fleste tilfælde er det den billigste mulighed for opvarmning, så kan du blive tilsluttet kan det kun anbefales.

Et 150 kvm hus vil kunne spare installationsudgiften ind igen på bare 5 år.

Træpillefyr

En populær løsning på landet, hvor man typisk har plads til fyret og ikke er så sart mht. påfyldning og lugt fra træpillerne.

Det kræver ekstra plads til træpillerne, de skal fyldes på med jævne mellemrum og fyret skal serviceres.

Der kan opstå driftsstop med kold bruser til følge og generelt er der meget arbejde forbundet med et træpillefyr.

De ligger fra godt 10.000 + installation og er forholdsvist billige i drift – særligt hvis du er god til at købe dine træpiller på tilbud og i store mængder.

Du kan her også få tilskud ved skift fra ældre varmekilde.

Læs meget mere om varmekilder og særligt træpillefyr her

Varmepumpe

Et populært valg, da den er let at have med at gøre og giver ekstra komfort om sommeren, hvor den kan køle.

Der er to typer, hvor den ene kun kan opvarme og den anden (luft til vand) også kan lave varmt brugsvand.

Rigtigt mange vælger en luft til luft varmepumpe som supplement eller til skift fra elvarme og der er god økonomi ved valg af en A+++ pumpe.

Priserne for de bedre pumper ligger på omkring 12 – 15.000 ekskl. montering.

Luft til vand varmepumperne er meget dyrere og ligger fra omkring 40.000.

Luft til vand pumperne egner sig bedst til boliger med gulvvarme.

Når varmepumperne er monteret, skal de kun have et årligt eftersyn – ellers er det kun klik på fjernbetjeningen du kommer til at bakse med.

Her kan du også få energitilskud og håndværkerfradrag.

Gasfyr

Det er kun lovligt at monterer et nyt gasfyr i en bolig med et eksisterende ældre gasfyr.

De nye modeller anvender kondenserende teknologi, der sparer helt op til 30% på gasforbruget og en hel del på strømforbruget også.

Ved skift til nyt skal du være opmærksom på, at der skal etableres kondensafløb.

Du kan få energitilskud og håndværkerfradrag her også.

Hvad skal vi vælge af varmekilde?

Det er i høj grad et spørgsmål om økonomi og komfort samt boligens nuværende installation.

Er der allerede radiatorer eller gulvvarme i boligen vil et træpillefyr være billigst, men det vil også kræve meget arbejde i dagligdagen.

Er der ikke radiatorer vil en luft til luft varmepumpe kombineret med varmtvandsbeholder og elpatron være et godt valg.

Varmepumperne er særligt interessante, hvis I har mulighed for at investerer i et solcelleanlæg også.

Det vil få prisen pr. kW meget langt ned over en tidshorisont på 15 års tid.

Det er særligt interessant for store boliger med gulvvarme.

Rating: 5.0. From 1 vote.
Please wait...
DEL